fredag den 23. marts 2007

Ferie i det græske ø-hav

Søndag kl. 17 tog vi i strålende sol og stille vejr båden til Kios. Efter blot 3o minutters sejllads var vi på Kios - en helt anden verden end Tyrkiet. Hotellet var dejligt, 2. sals værelse med udsigt over havnepromenaden og havet.

Tiden på Kios blev fordrevet, i blandet vejr, med gåture i byen og på havnen, dejlig græsk mad, sol på bænken i den lokale park, en øl eller to på torvet i byen, hvor vi betragtede det lokale liv og talte lidt med de indfødte. Vi blev mødt med samme venlighed som i Tyrkiet, dog var livet på Kios meget anderledes end i Tyrkiet. Der var mange unge mennesker, gang i den på cafeer og barer, alt virker som om de nu venter på turisterne som hvert år tredobler indbyggertallet på øen.

Jeg kom desværre ikke ud at bade, stranden og vejret indbød ikke rigtigt til det og inden vi fik set os om, skulle vi hjem igen.

Hjemturen foregik i stormvejr, så det var ikke en oplevelse af de gode. Vi tog busser hjem fra Cesme til Manisa og rejste med de lokale tyrkere. Sådan en bustur er ikke helt som i Danmark.
Når bussen er igang tilbydes alle rejsende lidt vand (helligt?) til hænderne og for herrernes vedkommende også til håret. Så skal der købes og tjekkes billetter. Dernæst bliver alle rejsende tilbudt drikkevand og så kan rejsen nydes. Hele turen foregik i regn og blæst, så det var ikke meget af udsigten vi kunne nyde, men chaufføren kørte pænt og efter ca. tre timer var vi igen i Manisa, hvor alt lignede sig selv - altså bortset fra der ingen strøm var.

Strømmen er tilbage og blæsten har lagt sig og langt ude i horisonten kan jeg skimte solen. Tyrkerne mangler vand og er derfor glade for regnen, men mon ikke de snart har fået nok, så de sammen med os håber på godt vejr til weekenden?

Næste weekend skal jeg igen på ferie. Denne gang med Grethe som tager turen fra København og herned. Behøver jeg at sige at jeg glæder mig? Specielt til kvindeligt selskab, som jeg har været uden i 1½ måned. Vi skal sammen på oplevelser, bl.a. i Izmir, Cesme, Pamukkale, Efesos og Kusadasi - det bliver herligt!

Jeg vil ønske alle en god weekend - mon foråret kommer denne weekend hvor vi stiller urene på sommertid?

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Jeg kom desværre ikke ud at bade, stranden og vejret indbød ikke rigtigt til det

ok er det ikke vandet man bader i

og du siger du er vinter bader
så må vandet jo være for varmt der
mvh
lb

Anonym sagde ...

Hej begge velkommen tilbage fra en forhåbentlig god ferie med masser af jamas og andre ting, her er det forår og højt humør.
pylle