Kaffe ved naboen

Sådan ser huset vi p.t. bor i ud

Vi har værelse i de to vinduer på 1. sal til venstre. Bagved kan bjergene skimtes. Det ser da meget godt ud, ikke?

Naboerne til venstre er et ældre ægtepar med en stor (godmodig) vagthund, som vi fodrer med det mad vi ikke selv kan (vil) spise, han synes derfor godt om os og gøer ikke når vi kommer hjem.

I dag har jeg været til eftermiddagskaffe hos nabokonen, det var en spændende oplevelse og endnu et bevis på at tyrkerne generelt er utroligt gæstfri.

Hun kom og spurgte om jeg havde lyst at komme til kaffe og selvfølgelig havde jeg det. Hun havde lige bagt marmorkage, derudover fik jeg serveret indbagt spinat og brød. Det var et helt frokost måltid med tilhørende kaffe - herligt.

Jeg havde taget min tyrkiske lærebog med, men da naboerne har boet og drevet forretning i Bohn, Tyskland i 20 år (boet der i 30 år) foregik samtalen på tysk. Det ville normalt ikke volde mig store problemer, men jeg synes at kombinationen af tyrkisk og tysk gjorde det lidt svært. Nå, men nu kender vi hinanden og jeg skulle endelig komme ind igen såsnart jeg har lyst.

Mon ikke den tyrkiske tradition siger at det næste gang er mig der skal bage og inviterer på kaffe.... ja, hvad ved jeg.

Kirsela (som hun hedder) kunne fortælle at det p.t. er meget varmt for årstiden og at de i år er blevet snydt for vinter - ingen af delene vil jeg klage over.

Jeg har i dag også været ude at cykle, spørg ikke hvor jeg var henne, men jeg fandt hjem igen og det giver altså varmen med sådan en cykeltur. Så har jeg solbadet et par timer og synes mine skuldre er lidt ømme, men det gider du nok ikke høre om...

Iyi günler!