Kære alle
De sidste dage har budt på flere gode og anderledes oplevelser.
Forleden var jeg ude at "undersøge" et nyt område af Manisa. Jeg gik ikke mod byen, men istedet mod boligkvarterer i udkanten af byen.
Jeg oplevede to gange på turen at tyrkere spurgte mig om vej - ligner jeg allerede en indfødt? NEJ, men jeg må jo have set tilpas målbevidst ud.
Jeg måtte skuffe dem, udover jeg fornemmede at de ikke kunne finde vej, anede jeg ikke hvad de spurgte mig om, og så er det jo svært at svare!
Nå, men jeg så på boligkvarterer og det var en blandet oplevelse. Jeg kan ikke helt forstå at man i et land med så megen plads (Tyrkiet er jo kæmpe stort), vælger at placerer blokke og huse så tæt op af hinanden og stort set uden grønne områder. Rod og halvgjort arbejde er en del af at være sydpå, så det vænner jeg mig sikkert til, men svinderiet med affald synes jeg er en underlig mentalitet, men måske ser de det ikke.
Lørdag kørte jeg en tur med til Izmir. Peter F. skulle i lufthavnen og Lars A. havde tjansen med at køre ham derind. På turen kunne jeg opleve lidt mere end da vi kørte her til Manisa sidste mandag aften (der er allerede snart gået en uge), alene af den grund at det var lyst. Der var et sandt mylder i Izmir, alle de biler og alle de mennesker! Peter og Lars har begge været der nogle gange, så det blev en fin guidet tur - set fra bilen. Temperaturen i Izmir var ca. 5 grader højere (bedre) end her i Manisa, men der var lige støvet og beskidt.
Jeg blev sat af på det lokale marked da vi igen kom til Manisa. Det var et fint marked med lidt af hvert og noget af alting. Mange flotte grønsager, frugter og fisk til næsten ingen penge. Da jeg skulle gå hjem, begrænsede jeg mine indkøb til en opvaskebørste og en pakke klemmer. Brødet jeg købte var spist inden jeg nåede hjem.
Der var ikke mange på markedet med lyst hår og røde støvler - så jeg skal love for at der blev gloet på mig. Det var en lidt underligt fornemmelse, men jeg så altså anderledes ud - så hvis jeg ville være "usynlig" en anden gang, skal jeg måske tænke over påklædningen.
Lørdag aften var mine samboer i ekstra godt humør - det var nemlig weekend og en hel fridag ventede forude. Dejlig afslappet stemning mens jeg sammen med resten af huset spiste min første bakke mad fra fabrikken - og det smagte faktisk okay. Vi kan ikke helt finde ud af om nogen på fabrikken har fortalt (bedt dem om) at jeg nu er her, der kommer ihvertfald en ekstra bakke mad med hver dag, indtil videre er det fint nok, det har været veltillavet og smagt godt. Så må vi se om det varer ved, det er luksus ikke selv at skal lave mad.
Søndag morgen var der ro i huset lidt længere end til hverdag, men alligevel fornemmelse af at vi skulle op, så alle kunne få noget ud af fridagen.
Efter morgenmaden blev der pustet til nullermænd på værelserne. Resten af huset havde jeg gjort rent lørdag (og nej, jeg er ikke hausfrau...), så det var nemt for gutterne at få overstået den del af arbejdet.
Asger og Henning var søde at tage mig med på løbetur i bjergene. HOLD DA OP det var hårdt. De første 800 m var opad opad opad, jeg skal love for at pulsen kom i vejret. Nå, jeg hang på stort set hele turen, måtte kun ned og gå en enkelt gang. Asger og Henning synes jeg klarede turen fint (de er så søde) og jeg var bare glad for at overleve. Nå, nu ved jeg hvad der venter mig næste gang, nu hvor jeg har prøvet ruten.
Så var det solskin og lunt udenfor, hvor nød solen lidt inden vi - med Lars Bo som chauffør - kørte mod bjergene. Vi kørte højt op 1.050 meter og kunne se udover hele Manisa, imponerede. Det er rigtigt hvad de siger - der er koldt på toppen - temperaturen faldt 9 grader på turen opad. Vi var ude flere gange på turen for at tage billeder - se i toppen af billedet.
Lars Bo synes vi skulle se flere seværdigheder så vi var gennem byen - jeg tog billeder af bagerforretninger, som vi kan sende til Pia (Lars`s kone der bager brød i Fjellerup). Vi sluttede bybesøget hvor bus nr. 4 holder (det kan jeg fortælle om senere).
Søndag aften var vi inviteret i byen og spise. Johannes ville i anledning af sin fødselsdag i dag (19/2) give middag med øl i cafeen ved MiGros (lokalt supermarked hvor de har alt, meget flot og rent). Vi fik dejlig oksebøf med championsause og ris. Det var rigtigt hyggeligt at være sammen alle mand. Johannes fik en gave, kiks til hele den kommende uge, han blev oprigtigt glad, men det er jo også rart at få nyttige gaver.
På vej hjem kom knejterne op i chaufførerne i de to biler, så der var ræs om at komme først hjem - vi vandt!
I dag kæmper solen med skyerne - jeg tror den vinder :-)
Håber at I alle har det godt.
Tina
De sidste dage har budt på flere gode og anderledes oplevelser.
Forleden var jeg ude at "undersøge" et nyt område af Manisa. Jeg gik ikke mod byen, men istedet mod boligkvarterer i udkanten af byen.
Jeg oplevede to gange på turen at tyrkere spurgte mig om vej - ligner jeg allerede en indfødt? NEJ, men jeg må jo have set tilpas målbevidst ud.
Jeg måtte skuffe dem, udover jeg fornemmede at de ikke kunne finde vej, anede jeg ikke hvad de spurgte mig om, og så er det jo svært at svare!
Nå, men jeg så på boligkvarterer og det var en blandet oplevelse. Jeg kan ikke helt forstå at man i et land med så megen plads (Tyrkiet er jo kæmpe stort), vælger at placerer blokke og huse så tæt op af hinanden og stort set uden grønne områder. Rod og halvgjort arbejde er en del af at være sydpå, så det vænner jeg mig sikkert til, men svinderiet med affald synes jeg er en underlig mentalitet, men måske ser de det ikke.
Lørdag kørte jeg en tur med til Izmir. Peter F. skulle i lufthavnen og Lars A. havde tjansen med at køre ham derind. På turen kunne jeg opleve lidt mere end da vi kørte her til Manisa sidste mandag aften (der er allerede snart gået en uge), alene af den grund at det var lyst. Der var et sandt mylder i Izmir, alle de biler og alle de mennesker! Peter og Lars har begge været der nogle gange, så det blev en fin guidet tur - set fra bilen. Temperaturen i Izmir var ca. 5 grader højere (bedre) end her i Manisa, men der var lige støvet og beskidt.
Jeg blev sat af på det lokale marked da vi igen kom til Manisa. Det var et fint marked med lidt af hvert og noget af alting. Mange flotte grønsager, frugter og fisk til næsten ingen penge. Da jeg skulle gå hjem, begrænsede jeg mine indkøb til en opvaskebørste og en pakke klemmer. Brødet jeg købte var spist inden jeg nåede hjem.
Der var ikke mange på markedet med lyst hår og røde støvler - så jeg skal love for at der blev gloet på mig. Det var en lidt underligt fornemmelse, men jeg så altså anderledes ud - så hvis jeg ville være "usynlig" en anden gang, skal jeg måske tænke over påklædningen.
Lørdag aften var mine samboer i ekstra godt humør - det var nemlig weekend og en hel fridag ventede forude. Dejlig afslappet stemning mens jeg sammen med resten af huset spiste min første bakke mad fra fabrikken - og det smagte faktisk okay. Vi kan ikke helt finde ud af om nogen på fabrikken har fortalt (bedt dem om) at jeg nu er her, der kommer ihvertfald en ekstra bakke mad med hver dag, indtil videre er det fint nok, det har været veltillavet og smagt godt. Så må vi se om det varer ved, det er luksus ikke selv at skal lave mad.
Søndag morgen var der ro i huset lidt længere end til hverdag, men alligevel fornemmelse af at vi skulle op, så alle kunne få noget ud af fridagen.
Efter morgenmaden blev der pustet til nullermænd på værelserne. Resten af huset havde jeg gjort rent lørdag (og nej, jeg er ikke hausfrau...), så det var nemt for gutterne at få overstået den del af arbejdet.
Asger og Henning var søde at tage mig med på løbetur i bjergene. HOLD DA OP det var hårdt. De første 800 m var opad opad opad, jeg skal love for at pulsen kom i vejret. Nå, jeg hang på stort set hele turen, måtte kun ned og gå en enkelt gang. Asger og Henning synes jeg klarede turen fint (de er så søde) og jeg var bare glad for at overleve. Nå, nu ved jeg hvad der venter mig næste gang, nu hvor jeg har prøvet ruten.
Så var det solskin og lunt udenfor, hvor nød solen lidt inden vi - med Lars Bo som chauffør - kørte mod bjergene. Vi kørte højt op 1.050 meter og kunne se udover hele Manisa, imponerede. Det er rigtigt hvad de siger - der er koldt på toppen - temperaturen faldt 9 grader på turen opad. Vi var ude flere gange på turen for at tage billeder - se i toppen af billedet.
Lars Bo synes vi skulle se flere seværdigheder så vi var gennem byen - jeg tog billeder af bagerforretninger, som vi kan sende til Pia (Lars`s kone der bager brød i Fjellerup). Vi sluttede bybesøget hvor bus nr. 4 holder (det kan jeg fortælle om senere).
Søndag aften var vi inviteret i byen og spise. Johannes ville i anledning af sin fødselsdag i dag (19/2) give middag med øl i cafeen ved MiGros (lokalt supermarked hvor de har alt, meget flot og rent). Vi fik dejlig oksebøf med championsause og ris. Det var rigtigt hyggeligt at være sammen alle mand. Johannes fik en gave, kiks til hele den kommende uge, han blev oprigtigt glad, men det er jo også rart at få nyttige gaver.
På vej hjem kom knejterne op i chaufførerne i de to biler, så der var ræs om at komme først hjem - vi vandt!
I dag kæmper solen med skyerne - jeg tror den vinder :-)
Håber at I alle har det godt.
Tina
1 kommentar:
Godt at se, at Henning ligner sig selv, godt tilbagelænet og med hænderne i lommen!!
Du oplever godt nok noget i dine første dage i Tyrkiet. Dejligt, at du er så god til at dele dine oplevelser med os andre. Glæder mig allerede til næste gang. Håber, vi snart kan finde til at chatte på messenger. Fortsat god fornøjelse.
Send en kommentar