Onsdag den 11. april 2007

Efter en noget urolig nat stod vi op kl. 5.20. Der var stille i huset, så vi listede rundt og gjorde os klar til at køre til Izmir.

Det var lidt vemodigt at gå rundt i huset og vide at det måske var for sidste gang - det havde jo været mit hjem i to måneder.

Jeg fik skrevet en lille hilsen til banditterne, som de kunne læse mens morgenkaffen blev drukket.

Kl. 6.10 kørte vi (Peter - den trofaste og altid tjenestevillige chauffør - Henning og mig) mod Izmir. Der var ikke megen trakfik sådan en tidlig onsdag morgen, så vi ankom til lufthavnen 45 minutter efter.

Jeg blev hurtigt tjekket ind og så gik den næste ½ time i køen til sikkerhedstjek, men da der ikke rigtig var andet at foretage sig i lufthavnen, var det helt okay.

Flyveturen til Istanbul var behagelig og foregik i stille vejr med en sigtbarhed på 100 (det må det jo hedde når vejret er helt klart). Jeg fik morgenmad på turen, herligt!

I Istanbul, som er en rigtig tyrkerlufthavn, var der liv og glade dage. Mange mennesker og af forskellige nationaliteter. Der var nok at se på, men ikke megen tid. Vi lettede fra Izmir i regnvejr og flyveturen mod København var ikke med fin sigtbarhed, så der var mulighed for en lille lur.

I København havde vi en meget dramatisk landing. Jeg ved ikke om der kom lidt turbulens da maskinen skulle på jorden, men ihvertfald krængede den helt over til den side hvor jeg sad (sidetung???) og var ved at fortsætte ud i græsset. Der var både kvinder og mænd der skreg, måske en smule for dramatisk efter min mening, jeg skulle jo også videre med fly, så behøvede ikke deres hysteri.

I København skinnede solen fra skyfri himmel og jeg var nu så spændt på at komme hjem, at jeg gjorde klar til sikkerhedstjek uden at have boardingkort - nå, det var jo til at grine af og ændre på.

Flyveturen fra København til Tirstrup (sammen med alle mappedyrene) gik fint, det var dejligt at gense Danmark fra luften, men endnu bedre var det at mærke jorden under sig i Tirstrup.

Jeg blev modtaget af Mette, mor, Pylle og Freya - alle med flag. Freya underholdt lufthavnen med sin glade velkomstsang og tillod mig ikke at hilse på de andre før hun var færdig med at sige goddag.

Det var rigtig dejligt at gense alle igen - vi kørte alle til Irisvej, hvor min mor havde forberedt en frokost med sild, varm leverpostej, frikadeller, rødkål og rødbeder. Meget dansk og dejligt!

Lis kom på visit med blomster og velkomstknus og blev en del af selskabet og Mona kom en flot buket og et velkommet hjem. Herligt at blive så godt modtaget.

Det blev sent den aften inden jeg var færdig med at snuse til mit hjem, underligt at være tilbage og med en følelse af at savne banditterne i Manisa.

- men godt var det at sove i sin egen seng igen!