10. april

Afrejsedag for Grethe - SUK!

Vi skulle have de sidste oplevelser med og havde da også lige lidt TRY at brænde af. Vi drev lidt rundt i de forskellige kvarterer, efter vi endnu engang havde spist morgenmad på gaden.
Vi fik lov at stille vores bagage på Vandrehjemmet til kl. 13.00, så det var meget fint.
Vi endte stort set de samme steder som dagen før. På Keramelti, Konak Pier og gik ad havnepromenaden retur mod Vandrehjemmet. Frokosten bestod af mad fra en af de mange vogne med brød, der er rundt i byerne - en ny variant, så havde vi næsten prøvet det hele.

Grethe blev afleveret i lufthavnen kl. 14.00 og derefter gik det retur til Manisa. Jeg havde resten af eftermiddagen for mig selv og startede med at nyden solen. Jeg havde ingen ro, skulle hele tiden lige et eller andet - sådan har jeg det inden åbenbart afrejser. Det var egentlig synd at forlade det gode vejr udenfor, men som sagt ingen ro. Jeg besluttede mig for at gøre huset rent - slutrengøring i "gave" til banditterne, det vidste jeg at de ville blive glade for (hvad de også gjorde - jeg er sikker på at de i årene fremover, vil forbinde duften af Ajax med mig...)

SÅ kunne jeg ikke udsætte pakning længere, selvom jeg hele dagen havde lavet overspringsøvelser - det skulle jo gøres. Jeg måtte efterlade en del af mit tøj og bøger i Tyrkiet (jeg håber Henning tager det med hjem) for at have plads til alle mine indkøb. Jeg måtte også pakke i Henning`s nyindkøbte STORE kuffert, min egen var blevet for lille. Det hele lykkedes - 23 kg blev presset sammen i kufferten.

Så måtte jeg vemodigt tage afsked med banditterne en efter en - det var ikke let. Jeg har fået nye venner for livet. De tog imod mig med åbne arme og vil altid have en plads i mit hjerte. De har været med til at gøre opholdet til en stor oplevelse og fornøjelse og de har lært mig at med tolerance kommer man langt - jeg synes de er rigtig gode til at bo sammen og at bo sammen med!