Søndag aften sent landede Grethe "endelig" fra München, det var dejligt at se hende komme smilende ud gennem gaten.
Vi satte straks kurs mod Güzel Izmir Oteli med Peter som chauffør. Vi tjekkede ind på vandrehjemmet, som bestemt ikke var luksus, men hvad pokker vi skulle jo blot overnatte der inden turen næste dag skulle gå til Cesme.
Der var en sjov ting i værelset på vandrehjemmet, vi have et badeværelse der lå så højt, at man sad i dronningestol når man sad på toilet, meget specielt.
Vi havde gjort helt rigtigt i at ikke bruge en masse penge på overnatning, for vi sov kun ca. 4 timer - det blev sent inden der var ro, men det var hyggeligt at "tøse-snakke" igen.
Næste morgen skulle vi ud for at fine et sted at spise morgenmad. Vi havde set en cafe lige overfor vandrehjemmet, men der var ikke åbent. En venlig tyrker fulgte os om i sidegaden, hvor vi købte morgenbrød ved bageren. Så satte vi os foran en lille biks med the/kaffe og fik serveret kaffe og the - det var dejligt vejr, så det var helt okay.
Mens vi spiste morgenmad kom vi i snak med en anden tyrker, der interesseret spurgte hvor vi skulle hen. Da han hørte vi havde tænkt os at tage bussen til lufthavnen, foreslog han straks at vi istedet tog en taxa, han kendte lige en der ville gøre det billigt. Det lød fristende, så vi hentede vores bagage på vandrehjemmet og fulgte med til taxa-holdepladsen. Der var nu ikke lige en fætter eller onkel der ville gøre afsted med os for TRY 40, sådan lige uden videre, men vi havde ikke travlt så vi afventede. Det virkede, der var en der blev mør og så kunne vi komme afsted. Turen startede med at Grethe rykkede håndtaget af bildøren, UPS - ikke godt. Det grinte vi en del af selvom vi af hensyn til chaufføren måtte beherske os - han fik TRY 10 for svie og smerte, det kunne vel hjælpe lidt på det.
Vi havde en aftale med biludlejningsfirmaet om at bilen skulle afhentes i lufthavnen kl. 11, så vi satte os ind for at vente. Da vi havde siddet lidt, kontaktede Grethe et af de andre udlejningsfirmaer, som havde kontor i lufthavnen, og den hjælpsomme unge mand der, kunne fortælle at han havde set den pågældende udlejer, så vi skulle nok bare vente 10 minutter. Nu har jeg jo prøvet det der med 10 minutter før - inden man ser sig om er der gået 40 minutter uden at der er sket en skid!
Så tog vi igen fat i et af den andre udlejningsfirmaer og heldigvis mødte vi igen venlig- og hjælpsomhed. De ringede til den pågældende biludlejer, som åbenbart befandt sig i udenrigsterminalen, mens vi var i indenrigsterminalen.
Da han stakåndet nåede frem viste han os først et skilt hvor han havde skrevet Mr. Grethe Nikolajsen, dernæst fortalte han at han havde set efter det fly Grethe skulle komme med (som jo landende aftenen før). Nå, men efter forvirringen og lidt diskussion frem og tilbage, satte vi kursen mod Cesme i den lejede Ford - det var dejligt at være på vej.
Da vi ankom til Grand Hotel Ontur Cesme, havde de ikke fået vores reservation (via Nettet), så inden vi kunne entrere vores værelse på 4. sal med havudsigt, måtte jeg udover at snakke med hotelpersonalet på deres kontor også tale med en amerikaner. Alting løste sig heldigvis i løbet af en ½ times tid.
Efter vi havde pakket ud, kørte vi en tur omkring havnen i Cesme. Vi shoppede, spise og drev lidt rundt og nød det gode vejr. Og sandelig om ikke vi så flere kendte ansigter!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar