Tina i Tyrkiet - igen

Kære blog-venner

Så er jeg for en kort stund tilbage i huset i Manisa og det er et godt og glædeligt gensyn. Meget er ændret siden jeg var her sidst, men jeg vil næsten sværge på at flere ting slet ikke har flyttet sig :-)

Vi (Henning og jeg) ankom sammen med Peter til Izmir mandag aften. Vi var med de "sædvanlige" rutefly, via København og Istanbul inden vi landede i Izmir. Vi havde en hyggelig og behagelig rejse, hvor vi i Kastrup endda, som bonus, fik "besøg" af Grethe. Det var sødt at hende at sende os godt afsted - selvom vi var lige ved at misse flyet. Da vi nåede frem til gaten (det tog lidt længere tid end beregnet) lukkede den, men der var fortsat kø ved skranken, så vi kunne godt nå at komme med ombord - heldigt nok.

Lars og Tonny hentede os i lufthavnen og Henning og jeg blev herefter kørt til døren på Hotel Konak i Izmir, mens Peter skulle med tilbage til Manisa, for at passe job næste morgen.

Vi har boet pragtfuldt i Izmir, udsigt fra 9. etage over havnen i Izmir. Om aftenen med smukt lys over byen. Det har været varmt - meget varmt at være i Izmir, så efter at have brugt den første dag på at shoppe og drysse rundt i byen og på havnen, valgte vi at leje en bil.

Vi tog næste morgen afsted mod Cesme med badetøj og koldt vand i bagagen. Første stop blev ved Grand Otel Ontur, hvor jeg tidligere i år boede med Grethe. Vi sneg os ind på den private strand og tilbragte 3 timer ved og i vandet, herligt.
Derefter tog vi ind til Cesme og fik en dejligt frokost på havnen. Så skulle der (jo) lige shoppes lidt igen, det hører næsten med.
Vi fik anbefalet en god strand på den anden side af havnen/byen og tog afsted i den tro, at vi kunne finde det sted hvor vi tidligere har været på ferie med Dansk Folkeferie. Men ak nej, det fandt vi ikke. Vi fandt dog den dejligste hvide sandstrand med smukt og varmt hav. Det blev endnu til nogle timer i solen og havet, inden vi ved 18-tiden vendte snuden mod Izmir.
Det var dejligt at have en dags "charter-ferie" ved strand og hav, det kunne ses på kroppen at den dagen efter havde bedst af at være pakket ind.

Torsdag var opbruds- og rejsedag fra Izmir. Vi havde hyret en vaks taxachauffør til at køre os til Manisa, det gjorde han godt og billigt.

Peter og Lars var hjemme og spise frokost da vi ankom, det var dejligt at hilse på dem igen.

Siden jeg var her sidst for tre måneder siden er der sket meget med naturen. Det hele bærer præg af varme, meget varme og tørke. Det er gult og svedent, hvor det i foråret var grønt og frodigt. Frugttræer står og hænger dovent og det er sparsomt med blomster rundt omkring.
Jeg er rigtig glad for at jeg var her i foråret og oplevede Tyrkiet fra den smukke side.

En anden ting er varmen - de fede må svede og jeg har det ganske varmt. Da jeg ikke på samme måde som de øvrige danskere har haft tid at vænne mig til varmen, kan jeg slet ikke være i solen om dagen. Temperaturen var i aftes kl. 18 på 39 grader, så skal der ikke megen matematik til at regne ud at det er varmt midt på dagen.

Det blev dog til et hurtigt besøg på fabrikken i aftes, det var spændende at (gen)se maskinen, som nu efterhånden ser ud at være klar til at blive startet - men hvad ved jeg?

Det er hyggeligt at være i området igen og det er forbløffende hurtigt jeg føler mig "hjemme" igen, dog kun for de næste to dage (hvis altså Turkish Airlines vil flyve os hjem, vi har hørt varsel om strejke til valget er overstået på søndag).

I aften har jeg fået lov at serverer middag for banditterne, som alle trænger til lidt sul på kroppen.
Der er mere Lucky Luke over dem end der er bandit - de er jo ikke andet end streger i luften.

Indtil da håber jeg at nyde dagen ude og inde, jeg skal da også ud at gå lidt og se på omgivelserne. Det virker lidt som om området "sover", men det er vel bare tempoet der er sådan her om sommeren.