- og så regner det...

Så sidder jeg her - indendøre, på min sidste dag i Manisa. Det regner og er trist vejr, ikke lige hvad jeg havde forestillet mig. Alt tøjet skal jo være klart til i morgen aften, hvor ferien starter i Izmir!

Nå, det har jo indtil nu været suverænt godt vejr om søndagen, så mon ikke solen også skinner fra skyfri himmel i morgen, jeg når det jo nok.

Jeg har så til gengæld fået ryddet op, ikke at der er meget rod efter knap to måneder, men lidt skulle der da sorteres. Der er jo en vægtgrænse - ja, for kufferten - når jeg rejser hjem, så jeg må virkelig prioriterer og så håbe på at Henning vil tage noget med hjem for mig, på et senere tidspunkt.

Igen i aften skal vi i byen og spise, det er jo herligt at komme ud og opleve noget. Rygterne siger vi skal på bjerget (ikke det vi løber på) og det synes jeg lyder rigtigt lækkert.

Jeg har iøvrigt løbet 20 km på bjerget siden søndag, men var også noget træt i benene forleden, det bliver godt at komme hjem på fladt terræn igen.

Det er en smule vemodigt sådan at gøre klar til afrejse - for good - men tankerne om hvad de kommende dage byder på af oplevelser, kan holde humøret højt!

Jeg ved fra pålidelige kilder i Danmark at forårssolen skinner, så jeg håber at I alle nyder det.

Fortsat god weekend!

Sidste fredag i Manisa

Det er i dag min sidste arbejdsdag - her i mit luksuseksil i Manisa. Fremover vil det ikke være en udsigt som ovenfor jeg har, når jeg arbejder - til gengæld får jeg mindre fårede kollegaer at tale med - så godt bytte!

Det har været så fedt, at kombinerer denne tur med et deltidsjob i banken. Opkoblingen har kørt uden de store problemer og det har været rart at holde sig ajour og samtidig få udrettet

noget.

Nogle dage har jeg arbejdet i nattøj, nogle i shorts - nogle dage har jeg arbejdet tidligt og nogle dage sent - det er fleksibelt. Jeg kan godt blive lidt svedt ved tanken om, at jeg snart er tilbage i den travle hverdag igen! Men det hjælper mig jo, at jeg godt kan lide at arbejde og det skal ikke være en hemmelighed, at jeg glæder mig til at have kolleger omkring mig igen.

Ellers lader jeg op til søndag aften, hvor jeg skal mødes med Grethe i lufthavnen i Izmir. Vi glæder os begge to til at tilbringe påsken sammen med oplevelser i Izmir, Cesme, Kusadasi, Efesos, Pamukkale og Manisa.

Vejrudsigten er lovende ud - men her vil jeg lige fortælle, at det ikke kun er i Danmark at vejret kan være svingende og ustabilt. Vi danskere er nogen gange tilbøjelige til at tro, at solen altid skinner sydpå, det kan vi jo se i charterkataloget!!

Her er det i disse dage blandet vejr, med følgende temperatursvingninger. Forleden morgen var der 0 grader, i går morges 3 grader, mens det midt på dagen er vejr til solbad, hvis der er sol og læ. Når blot solen kan nå igennem ozonlag, smoglag og skyerne, har den en fantastisk magt.

Jeg vil ønske jer alle en god weekend!

4 piger - ½ time - 20 kroner

Jeg har de sidste dage gået og samlet mod til at besøge en frisør. Sproget er en udfordring, men en anden er jo (for frisøren) mit hår! De tyrkiske kvinde er udstyret med et fantastisk hår, kraftigt og med krøller (jeg forstår ikke hvorfor så mange af dem gemmer det under et tørklæde), så det at skulle klippe et tyndt hår som mit, kunne jeg godt se som en udfordring.

Nå, men jeg tænkte at det kunne jo aldrig gå værre end jeg kunne begynde at gå med tørklæde, det er jo ikke et særsyn her. Under alle omstædigheder vokser det jo også ud igen.

I dag skulle det være. Jeg havde på forhånd udset mig en frisør, så jeg drog glad og forventningsfuld hjemmefra lige efter frokost.

Jeg ved fra banditterne, at det der med at bestille tid er ikke noget man bruger i Manisa. Hvis ikke barberen lige har tid når man kigger ind, kan tiden fordrives med en kop the og en snak med de øvrige ventende!! Der var da heller ingen hos damefrisøren, men hun havde ikke tid!

Nu er tyrkerne jo meget venlige og ikke bange for at henvise til en anden, så hun fik mig forklaret hvor jeg kunne finde en anden damefrisør. Jeg tror jeg fattede 6 ord af de 60 hun sagde - men essensen var at jeg skulle gå mod skolen, så til venstre og så ville jeg se et stort skilt hvor der stod "damefrisør".

Og ganske rigtigt - jeg fandt hurtigt damefrisøren og trådte forsigtigt ind.

Jeg blev mødt af 4 unge piger, som jeg fik forklaret at jeg gerne ville klippes. Det var de med på og inden jeg så mig om sad jeg med slag, håndklæde og vådt hår. Nu var det jo ikke sådan som det normalt er hos Jytte i Klippehjørnet - altså at vi kunne snakke om hvordan jeg godt kunne tænke mig at blive klippet. Men der var jo ikke andet end at kaste sig ud i det - Vo intet vover - intet vinder!

Så jeg blev klippet og jeg huskede at trække vejret mens hun klippede mig, selvom jeg var edderspændt. Bagefter fik jeg vasket mit hår (ja, omvendt.... eller?) og til sidst blev mit hår føntørret og "sat", hmmm.

Alle 4 piger var i sving mens jeg var der, hver sin lille opgave, men alle vigtige. Der var ikke andre kunder end mig, så det var ligesom mig der var den.

Da jeg var færdig kom regningen, for klip, vask og føn 5 TRY = dkr. 20. Det er utroligt, så billigt det er i forhold til danske priser.

Jeg skal ikke selv bedømme resultatet, pæn bliver jeg jo ikke fordi jeg bliver klippet, men nu får jeg ihvertfald ikke hår i øjnene når jeg løber!

Døm selv her:

Jeg har selvfølgelig selv taget billederne!

Søndags sysler

BAZAR i Manisa - søndag den 25. marts 2007

Weekenden har budt på dejligt vejr. Lørdag ganske vist med lidt regn og torden, men også lunt og godt ind imellem. Søndag har endnu engang - og heldigt på ugens eneste fridag - budt på sol og varme, i går igen til solbadning.

Efter at have slappet af nogle timer i solen, gik nogle stykker af os en tur i går. Da vejret var godt (efter dansk standard) have vi blot taget shorts og t-shirt på og så ellers afsted. Det var dejligt vejr, til is og kolde øl (hvad man ikke må sidde og nyde udenfor restaurationer, f.eks. på en bænk eller i græsset). For tyrkerne var det en festdag, sommerens komme og der var virkelig mange mennesker på gade og stræder - sikkert også p.g.a. det gode vejr.

Vi fik et tip om at der var bazar bag Migros (vores lokale supermarked), så det måtte vi da lige undersøge.

Som det fremgår af ovenstående billede, er tyrkerne klædt væsentlig bedre på end danskere når solen skinner og det er varmt - meget meget mærkeligt. Nå, men vi troppede op i bazaren i vores sommer out-fit og så fik tyrkerne ellers noget andet/mere at kigge på. Vi kunne lige så godt have været fra Mars - hold op hvor de synes vi var underlige, men hvad, det synes vi vel også at de er!

Bazaren, som vi nok havde troet var med handel, var mere en slags messe. Så vi så på køleanlæg, tæpper, køkkeninventar, døre og møbler - tjek lige denne sofa:

passer fint til mine røde sandaler :-))

Da vi kom ud fra bazaren kom et par unge mennesker og spurgte om de måtte stille os et spørgsmål. Ja, endelig! De ville gerne vide om vi var kommet til Manisa p.g.a. bazaren, de spurgte ikke engang hvor vi kom fra, så måske de troede vi var fra Mars. Jeg måtte skuffe dem og sige, at det ikke alene er bazaren der har lokket os til Manisa, men at vi havde hørt om den og var blevet fristet til at besøge den. Så var de glade - så ihvertfald sådan ud.

Det ser ud til at det hjælper at fejrer at sommeren begynder, i dag er det endnu engang solrigt og varmt.

Ferie i det græske ø-hav

Søndag kl. 17 tog vi i strålende sol og stille vejr båden til Kios. Efter blot 3o minutters sejllads var vi på Kios - en helt anden verden end Tyrkiet. Hotellet var dejligt, 2. sals værelse med udsigt over havnepromenaden og havet.

Tiden på Kios blev fordrevet, i blandet vejr, med gåture i byen og på havnen, dejlig græsk mad, sol på bænken i den lokale park, en øl eller to på torvet i byen, hvor vi betragtede det lokale liv og talte lidt med de indfødte. Vi blev mødt med samme venlighed som i Tyrkiet, dog var livet på Kios meget anderledes end i Tyrkiet. Der var mange unge mennesker, gang i den på cafeer og barer, alt virker som om de nu venter på turisterne som hvert år tredobler indbyggertallet på øen.

Jeg kom desværre ikke ud at bade, stranden og vejret indbød ikke rigtigt til det og inden vi fik set os om, skulle vi hjem igen.

Hjemturen foregik i stormvejr, så det var ikke en oplevelse af de gode. Vi tog busser hjem fra Cesme til Manisa og rejste med de lokale tyrkere. Sådan en bustur er ikke helt som i Danmark.
Når bussen er igang tilbydes alle rejsende lidt vand (helligt?) til hænderne og for herrernes vedkommende også til håret. Så skal der købes og tjekkes billetter. Dernæst bliver alle rejsende tilbudt drikkevand og så kan rejsen nydes. Hele turen foregik i regn og blæst, så det var ikke meget af udsigten vi kunne nyde, men chaufføren kørte pænt og efter ca. tre timer var vi igen i Manisa, hvor alt lignede sig selv - altså bortset fra der ingen strøm var.

Strømmen er tilbage og blæsten har lagt sig og langt ude i horisonten kan jeg skimte solen. Tyrkerne mangler vand og er derfor glade for regnen, men mon ikke de snart har fået nok, så de sammen med os håber på godt vejr til weekenden?

Næste weekend skal jeg igen på ferie. Denne gang med Grethe som tager turen fra København og herned. Behøver jeg at sige at jeg glæder mig? Specielt til kvindeligt selskab, som jeg har været uden i 1½ måned. Vi skal sammen på oplevelser, bl.a. i Izmir, Cesme, Pamukkale, Efesos og Kusadasi - det bliver herligt!

Jeg vil ønske alle en god weekend - mon foråret kommer denne weekend hvor vi stiller urene på sommertid?

Ferie på Kios

I dag skal vi på ferie - 4 dage på Kios, en lille græsk ø, 30 minutters sejllads fra Cesme, der er en køretur til Cesme på ca. 1½ time, så det er kort rejsetid - herligt!

Vejret viser sig igen fra bedste side med sol og varme, jeg håber at solen også skinner på Kios.
Jeg satser højt og tager badetøj med, jeg vil rigtigt gerne i havet - nu må vi se om muligheden byder sig.

Det bliver dejligt at komme ud og se noget andet og mentaliteten er jo helt anderledes i Grækenland, så mon ikke også der er lidt andre oplevelser i vente....

Vi har lige været på bjerget, der var skønt i dag - selvom det var lidt hårdt at komme derop.
Det blev "kun" til 10 km for mit vedkommende - hvilket jeg kan være helt godt tilfreds med.

Ha` det godt!

News

Det er de mest utrolige ting folk tjener penge på hernede. Klunsere ser vi, om ikke dagligt, så ofte. De kører rundt og tømmer skraldespandene for plastikbøtter, metaldåser og lignende gode sager med deres æsler/hest og en trækvogn. Jeg har ikke fantasi til at forestille mig hvad de bruger det til.
I går så jeg, inde i Manisa, en gammel mand på et gadehjørne. han havde stillet en badevægt op, hvor han så tilbød at man kunne blive vejet - gud ved om han bliver rig af det (eller mæt)?

Jeg havde min første (og forhåbentlig sidste) ubehagelige oplevelse i Manisa i går. Jeg var på cykel derind (tak Asger) og trak den rundt på en af byens hovedgader hvor jeg kiggede på forretninger (læs: shoppingmuligheder). Pludselig blev jeg passet op af en flok unge beskidte drenge, der ville vide hvad jeg hed, hvor jeg kom fra og hvor jeg skulle hen. Jeg valgte taktikken med at spille døv/stum, hvilket ikke fik dem til at forsvinde. Da de havde hængt på et stykke tid og jeg synes at det var ved at være ubehageligt var der ikke andet at gøre end at give dem et blik, så de kunne tro at jeg spiser børn og samtidig verfe dem væk med hånden - så gav de op og jeg kunne forsætte min spændende tur.

I dag skinner solen igen, der er kommet aviser, et ugeblad og masser af lakrids fra Danmark - jeg er sikker på at eftermiddagen bliver go`.

God weekend til jer alle!

Dejlig lune sokker....

Foråret, solen og varmen har ramt Danmark - har jeg hørt. Det glæder jeg mig naturligvis over, men jeg havde nu troet, at der ville være sol nok til os alle. Her har der siden, solen dukkede op i Danmark, været koldt, blæsende og overskyet. Så er det jo godt at jeg har mit spændende arbejde at kaste mig over!

Jeg har tidligere fortalt hvordan tyrkerne tager på hel- eller halvdagsskovtur om søndagen. Nu har jeg set yderligere en tyrkisk-søndagsaktivitet. På et område lige her i nærheden, er der asfalteret et stort område, vejene snor sig og der er masser af vejskilte. Det ser noget underligt ud, indtil man ser hvad arealet bliver brugt til.

Bagved rattet i de biler der kører rundt, sidder udelukkende kvinder. Ved siden af sidder "manden", i disse tilfælde sikkert ægtemanden. Bagi sidder resten af familien (hvem vil gå glip af denne oplevelse?), det gælder både børn, mor, svigermor m.fl.

Så lærer far ellers mor hvordan hun skal køre bil, om træningen er godt nok til et kørekort aner jeg ikke, men ideen med en træningsbane er da meget go`.

Den 25. marts fejrer alle tyrkere at sommeren begynder, så jeg er stærk i troen på at det snart bliver lunere og mere solrigt igen.

OG til alle jer med fuld sol - nyd det, pludselig er den væk igen.

Regnbuen

Grethe sprugte mig i går om jeg har fået noget farve.

Når jeg i dag kigger efter kan jeg se, at det har jeg faktisk. Jeg har røde kinder - sikkert fordi jeg lige har løbet 10 km på bjerget, brune arme - sikkert fordi jeg tilbringer et par timer hver dag i solen med en god bog og så har jeg tre blå tæer. Så der er lidt forskellige farver!

Turen på bjerget i dag var anderledes, måske fordi jeg nød den mere (læs=er kommet i bedre form). På bjergskråningerne er forårsblomsterne i fuldt flor, hvide, gule og røde blomster, flere steder som en tykt tæppe - flot.

Dyrene på den store gård bagved var på dupperne i dag, jeg hørte både høns, kalkuner, heste og æsler.

Henning og Asger løber stadigt, tror de når jorden rundt!

JUBIIII.....

Denne fredag morgen har været den bedste i tre uger. Der var (næsten) friske aviser på bordet - 3 stk. fra torsdag den 8. marts.

Nu har jeg de sidste uger haft god tid om morgenen, ristet brød, grape i passende stykker og frisklavet kaffe på kanden, men ingen morgenaviser. Så det var sandeligt behageligt at kunne læse avis 1 time eller 1½, jeg mener, nu har jeg jo virkelig tiden til fordybelsen.

Det er altså ikke helt det samme at læse nyheder på PC-skærmen, som det er at sidde med en knitrende avis der lugter af tryksværte.

Jeg kan ikke lade være med at glæde mig til næste uge, hvor jeg måske er heldig at der kommer rimelige friske aviser igen :-)

God weekend til jer alle!

Virksomhedsbesøg

I går var jeg på rundvisning på Selkasan med Henning som guide.

(billedet herunder er af ældre dato, de er meget længere med opbygningen)

Jeg kan ligeså godt sige det med det samme, jeg fik naturligvis ikke ros for mit fodtøj, idet jeg havde valgt at spadserer turen derud (ca. 4 km) i sandaler. Nu er sikkerhedssko ikke en del af min rejsebagage, så jeg havde gjort op med mig selv, at jeg jo bare måtte se mig godt for og så iøvrigt vaske fødder og sandaler når jeg kom hjem.

Henning tog imod mig ved porten som aftalt og efter at have fået en gul sikkerhedshjelm, startede vi rundturen. Vi var under maskinen, på niveau med maskinen og over maskinen. Jeg har set maskinen nogle gange i Grenaa og havde svært ved at se det er samme maskine. Nu ved jeg ikke om man kan sige at en papirmaskine er flot! Men den er ihvertfald shinet godt op bl.a. har tyrkerne malet den, så den ser mindre brugt ud.

For mig at se er de kommet rigtigt langt, men nu mangler jo al teknikken og strømmen ikke at glemme - og så lige detaljen med at få papir på.

Så besigtigede vi udendørsarealerne, der hvor alt materialet havde ligget (en kæmpe plads), er der nu alene små dele tilbage. Vi så det tidligere malerværksted (de har nu en hal) som er bygget op af baller af returpapir, der var engang et tag, men det blæste af, så nu er udsugningen i orden. Der er 20 malere beskæftiget, men nu arbejder de jo heller ikke lige hårdt alle sammen - hele tiden.

Herefter skuede vi udover pladsen med alverdens ting og da var det jeg fik øje på hundehvalpene! Så glemte jeg alt om sikkerhed og sandaler og så måtte det jo gå galt. Jeg havde held til at træde en jernstang ind mellem sandal og venstre fod, så nu sidder jeg stille med en hævet fod og tre blå tæer. Jeg håber, at jeg bliver klar til løbetur på søndag, men nu må vi se.

Herefter humpede vi videre (jeg gjorde) og så den nuværende papirmaskine (udefra), den nye lagerhal, omklædningsrum, kontorer m.v.

Undervejs på turen hilste jeg naturligvis på banditternes arbejdskammerater, de var allesammen meget smilende og venlige og ønskede mig velkommen.

Det var lidt morsomt at gå rundt på en tyrkisk papirfabrik og se så meget dansk tryk og skrift, men stort set alt, der er brugt til opbygningen, kommer jo fra Grenaa.

Alt i alt en meget interessant rundvisning - hvis du har lyst at følge opbygningen kan du se og læse meget mere på www.jo-tec.dk

Kaffe ved naboen

Sådan ser huset vi p.t. bor i ud

Vi har værelse i de to vinduer på 1. sal til venstre. Bagved kan bjergene skimtes. Det ser da meget godt ud, ikke?

Naboerne til venstre er et ældre ægtepar med en stor (godmodig) vagthund, som vi fodrer med det mad vi ikke selv kan (vil) spise, han synes derfor godt om os og gøer ikke når vi kommer hjem.

I dag har jeg været til eftermiddagskaffe hos nabokonen, det var en spændende oplevelse og endnu et bevis på at tyrkerne generelt er utroligt gæstfri.

Hun kom og spurgte om jeg havde lyst at komme til kaffe og selvfølgelig havde jeg det. Hun havde lige bagt marmorkage, derudover fik jeg serveret indbagt spinat og brød. Det var et helt frokost måltid med tilhørende kaffe - herligt.

Jeg havde taget min tyrkiske lærebog med, men da naboerne har boet og drevet forretning i Bohn, Tyskland i 20 år (boet der i 30 år) foregik samtalen på tysk. Det ville normalt ikke volde mig store problemer, men jeg synes at kombinationen af tyrkisk og tysk gjorde det lidt svært. Nå, men nu kender vi hinanden og jeg skulle endelig komme ind igen såsnart jeg har lyst.

Mon ikke den tyrkiske tradition siger at det næste gang er mig der skal bage og inviterer på kaffe.... ja, hvad ved jeg.

Kirsela (som hun hedder) kunne fortælle at det p.t. er meget varmt for årstiden og at de i år er blevet snydt for vinter - ingen af delene vil jeg klage over.

Jeg har i dag også været ude at cykle, spørg ikke hvor jeg var henne, men jeg fandt hjem igen og det giver altså varmen med sådan en cykeltur. Så har jeg solbadet et par timer og synes mine skuldre er lidt ømme, men det gider du nok ikke høre om...

Iyi günler!

Søndag er skovtursdag

Imanen i den lokale moske starter om søndagen ved solopgang med at annoncerer søndagens mødetider.... Det ville søndag den 4. marts sige kl. 05.30, lige tidligt nok på en fridag!
Så vi blev liggende til solen stod højere på himlen.

Søndag er motionsdag, så klokken 9.30 var løbeskoene snøret og Asger, Henning, Peter og mig drog afsted til bjerget. Henning og Asger løb 4 omgang - helt vildt, det er 22 km - det tog dem ca. 2 timer og 9 minutter. Peter og mig klarede 2 omgange - ca. 10 km - godt vi var to ellers er jeg ikke sikker på at vi var kommet rundt, det var både varmt og hårdt - vi har ingen officiel tid, hvilket vi heller ikke går så højt op i (vi var hjemme inden Henning og Asger...)

Allerede da vi løb forbi et mindre område med bænke, lidt skov, græsplæne (det hele ud til den meget trafikerede vej) ved 10-tiden, var de første familier igang med at stille an til grill og masser af mad. Tyrkerne er gode til at komme ud af de (for os) trange lejligheder i midtbyen og nyde forårsvejret, samvær og fridagen udendørs. Der bliver slæbt afverdens ting ud af de hårdt pakkede biler og så hygger alle sig en hel eller halv dag, spiser, sover lidt, børnene leger, ser lidt på trafikken og snakker en hel masse. Det MÅ vi altså prøve en søndag!

Søndag eftermidag bød på gåtur i området. Vi fandt en lokal te-stue (kun mænd) og fik serveret te udendørs, der går lidt tid inden jeg vænner mig til at drikke det.
Senere på eftermiddagen gik vi i byen for at få en kold øl, vi troede vi skulle sidde udenfor på Taylan - et pænt sted lige i nærheden - det kunne vi også godt, men ikke med en kold øl, for de serverer slet ikke alkohol og det er ligesom ikke det samme med en cola.
Så måtte vi over på det andet hjørne, hvor vi ikke var helt sikre på at jeg kunne blive lukket ind. Tjeneren i døren fik dog, med et lille nik fra indehaver, "lov" at at lukke mig ind også. Det var ikke et sted for "damer", men jeg drak pænt min øl, mens jeg måtte finde mig i at blive overbegloet og hvisket om - det kunne jeg så vælge at opfatte smigrende!

Det er situationer som disse der beviser hvor langt Danmark og Tyrkiet er fra hinanden, ikke kun fysisk.

- men spændende at opleve - glæden ved at være dansker og bo i Danmark vokser!

Friske jordbær

Jordbær og sol


Jeg har været på marked i Manisa (en ny variant) med to af mine venner i dag og vi købte blandt andet friske jordbær. De smagte fantastisk, jeg glemte at fløjte mens jeg gjorde dem rene, så nu er de spist! Herligt måltid og iført shorts og med 20 grader og sol udenfor, minder det jo i høj grad om en dansk sommerdag - den 3. marts...

Billedet er taget med selvudløser, bemærk den undrende hund!

I går var jeg på cykel til Manisa (billeder følger). Det var en "spændende" tur i tæt trafik, med huller i vejen, støv og skidt og masser af mennesker. Jeg tror, at jeg ialt har set 5-6 cyklister hernede, de fleste kører i bil eller dolmus, så det er ikke almindeligt at tyrkerne bevæger sig af sted på cykel.

Foråretsvejret havde virkelig lokket tyrkerne på gaden i går. Der var fyldt op ved fortovs"cafeer", i parkerne og på gaden.

Jeg må give Lars Bo ret - det er virkelig hårdt at cykle hernede. Det er meget kuperet, der er mange huller der skal undgåes og trafikken er tæt, jeg forstår han blev træt på bjerget forleden. Jeg håber dog at jeg slipper fra turen uden efterfølgende hviledag, i morgen skal vi jo ud at løbe!

Håber at foråret har ramt Danmark......

Selkasan

I går tog jeg turen til Selkasan gennem industriområdet - på gåben.
Det gav en meget god fornemmelse af hvilket kæmpe område det er. Fabrikkerne er enorme, der er mange mange store lastbiler, der er smog, en duft af - ja, henholdsvis skidtfisk, småkager og sur pap - det ryger og damper fra de mange skorstene og der er i det hele taget ikke særligt charmerende i det store industriområde.

Det var dog klar vejr så solnedgangen kunne følges bag bjergene, smukt syn.

Vi havde aftalt, at jeg kunne få en lift med hjem når banditterne fik fri, så jeg stod klar udenfor fabrikken lidt i seks. Det var på samme tidspunkt de mange busser, der transportere medarbejdere til og fra arbejde, begyndte at komme. Så mens jeg ventede gik jeg og sparkede lidt i rallet sammen med alle chaufførerne, der gik og byttede både cigaretter og bemærkninger.

Klokken 18 præcist væltede det ud med folk - jeg kan godt forstå at de glæder sig til at komme hjem efter en arbejdsdag på 10 timer. Mange af dem har så lige en times tid i bus inden de er helt hjemme, lang dag!

Det var iøvrigt lyst til omkring kl. 18.30, så nu bliver dagene længere...