Helt som ventet ringede telefonen med morgenvækning kl. 6.30 - så det var op og igang.
Jeg var helt 8-kantet i hovedet af at sove, det var pragtfuldt.
Kl. 8.00 kørte vi i bussen mod havnen i Shanghai, det var sjovt at se det hele i dagslys - det var samme område som vi havde været i aftenen før, hvor det jo var mørkt.
Vi havde et fotostop - jeg skal nok finde ud af at lægge billeder på senere - på vejen. Vi knipsede løs da vi blev sluppet fri, nedenfor rigtig mange skyskrabere. Vi stod bl.a. for foden af et hotel, der når det bliver færdigt, bliver verdens højeste - 101 etager, det er vildt. Skyskraberne har mange forskellige konstruktioner og hvis man kan kalde en skyskraber smuk, så var nogle af dem altså smukke. Jeg ved ikke helt hvordan de kan (hvis de kan) holde facader af stål og glas, men godt ser det ud når det er nyt.
Så gik turen til "Orientens Perle", som er et meget højt og karateristisk TV-tårn. Vi kørte på mindre end et minut 263 meter op og havde så udsigt over Shanghai til alle sider. Fra en bestemt vinkel kunne vi lige skimte Yangtze-floden. DET VAR SIMPELTHEN FANTASTISK - turens - indtil da - højdepunkt. Udover at kunne se alle de mange skyskrabere, kunne vi også følge med i den byggeaktivitet der stadig er, på hver bar plet skyder en ny skyskraer op. Vi så billeder af området fra 1974 og kunne så ellers følge udviklingen de senest 35 år - det er virkeligt gået imponerende stærkt.
Så gik turen videre til et gammelt marked i Shanghai, forstået sådan at det var traditionelt kinesisk marked og dernæst til en af de nye shopping-gader i Shanghai, hvor alverden modemærker sælges i de rigtige udgaver.
På turen så vi iøvrigt: IKEA, som i Kina har ry for at have rigtig gode og fine varer. Bygningen med verdens største aktiemarked. 249 af verdens 500 største firmaers hovedkontorer findes i det nye Shanghai "The Bund". Vi så også VERO MODA og ONLY forretninger - det var dog meget små størrelser de havde, men rigtige mærkevarer.
Vi så daglejere sidde på gadehjørnerne og vente på at blive samlet op til en eller anden opgave. De havde grupperet sig og sad med skilte, hvor jeg vil tro deres "stilling" stod.
Vi fik bekræftet at kinesiske børn ikke bruger ble, men har hul i bukserne, så de blot kan sætte sig ned og klarer hvad de nu skal - og det gør de. Vi så endda en drenge skide på fortovet og moren samle op i en hundepose - specielt. MEN det er jo rigtigt godt for det globale miljø at de ikke bruger ble, tænk på alle de engangsbleer....
Vi sluttede dagen af med middag på lokal restaurant, hvor forvirringen blev ganske stor, da en del af selskab bestilte rødvin - det er de vist ikke vant til.
PYHA, det blev midnat inden lyset blev slukket, men så gik jeg til gengæld også ud som et lys.
onsdag den 5. september 2007
Rejse til Østen - 21.08.08+22.08.07
Endelig blev det aftenen hvor jeg sammen med 35 af bankens VærdiPlus kunder skulle med fly til Beijing via Kastrup.
Jeg har (som altid) snakket meget om denne tur, så det var rart at det kunne blive tid at komme afsted.
Jeg havde pakket let - d.v.s. 14 kg - der skulle være plads til indkøb i Kina.
Jeg havde regnet med, at jeg i Kina kunne åbne min blog og ad den vej "underholde" og fortælle om turen, men det var det desværre ikke så let. Da jeg endelig fik den åbnet i Xian, var den på kinesisk og jeg kunne ikke lige finde feltet hvor jeg kunne ændre sprog.
Jeg valgte istedet at sende et par mails - den først er skrevet efter det første døgn, altså fyldt med forhåndsindtryk og den får du her:
Det er ikke muligt at åbne bloggen, det er en skam. Du får istedet en hilsen denne vej. Det er lige nu lun Shanghai/aften her.Vi bor på et Best Western Hotel midt i Shanhaig, alle på enten 31. eller 32. etage, så der er udsigt og ingen støj. Det er et vældigt fint hotel, med alt hvad hjertet begærer / dog ikke en pool, som ellers godt kunne bruges i denne varme. Det er nemlig helt som jeg forestillede mig - varmt og klamt.
Vores rejse herned gik helt perfekt. Den var lang og drøj og det var aften (dagen efter) inden vi nåede hotellet her i Shanghai. Der var virkelig super betjening i flyene herned, mad og drikke, film og underholdning og tid til hvile, megen søvn blev det ikke til, men fint med det.
I lufthavnen i Beijing oplevede vi føerste sjove episode, da lufthavnspersonalet skulle skifte, linede alle op på række og gik samlet gennem det halve af lufthavnsbygningen to og to i ens uniformer, og der var ingen snakken eller vaklen i geleddet.
Selvom vi ankom sent tog vi ud at spise - selvfølgelig kinesisk-, dejlig mad og utrolig fin betjening. Efter aftensmaden sejlede vi en tur på Huangru floden, hvor vi så lyset i alle skyskraberne, reklamelys og iøvrigt lys og hele byen. Smukt syn på en varm aften.
I dag har vi været på udflugt hele dagen. Vi blev vækket kl 06.30 - ingen tid at spilde - og tog efter en dejlig morgenbuffet afsted med bussen kl. 8.00. Da jeg kiggede ud af vinduet kl. 6.30 var en flok kinesere igang med morgengymnastik på et lille torv overfor hotellet, der var også bogle der dansede - det så rigtigt hyggeligt ud.
Turen gik mod Suzhou og i km tror jeg ikke der var langt, men sikke en trafik. Alt er som jeg har læst og måske også forestillet mig, der er et mylder overalt, biler, cykler, cykler med el-motor, knallerter, scootere, busser og endelig de helt små i dette spil, forgængere.
Livet er farligt i trafikken i Shanghai hvis man er den lille, for her har den største fortrinsret - nemt at huske, men svært at færdes efter. Nåa, men efter to timer i bus landede vi i en 900 år gammel kinesisk have, hvor vi fik en guidet rundtur, men svenden løb af os alle - vi var næsten gennemblødte. Dernæst kørste vi videre til en silkefabrik hvor vi så hvordan silke bliver fremstillet - fra larve til silken. Der var naturligvis også mulighed for at shoppe og det gjorde vi så. Især silketørklæderne er utroligt smukke og lækre, så der er da nogle med hjem i kufferten.
Efter denne tur blev vi kørt i bus ned til kanalen - som er gravet med menneskekraft - hvor vi gik ombord paa en "floddamper", ikke noget pompøst, men et transportmiddel. Så sejlede vi op gennem kanalen som er 1794 km lang, helt til Beijing, vi tog dog ikke hele turen.
På halvvejen gik vi på land for at besøge et marked og en gammel bydel. Sikke noget gammelt skrammel, de bor beskidt og dårligt, men ser rimelige glade ud. Det er ikke sådan at kinesere går rundt og smiler, men de ser heller ikke sure ud. Nogle af dem er til at slå et smil af, som f.eks. "mastrosen" på båden vi sejlede med. Han var især et stort smil da han fik gang i handlen med os. Vi pruttede om priser på siv-kasketter, spillekort, tiger/balsam (som han lærte at sige...) og postkort. Han leverede såa fine salgstalenter og god underholdning at han fik lavet nogle rigtige gode handler og vi har nogle gaver med hjem til pakkespil m.v. GLÆD JER!
Efter flodturen tog vi til en silkebroderi-fabrik og så betagende broderikunst, broderi på begge sider - syet på en gang o.s.v. Meget flot, men det passer ikke lige ind hjemme hos mig - så det fik lov at blive her.
Herefter gik turen tilbage til Shanghai - to timer - hvor vi så netop er kommet tilbage efter endnu en omgang kinesisk buffet på restaurant. Ikke så godt som i går, men udmærket.
Vi har følt os lidt som får i dag. Har travet bag ved vores meget emsige lokale guide (hans engelske navn er Donald), som hele tiden helst skal have fuld kontrol og os og som ind imellem stresser os en smule. Men nu har vi fri og den står påa bad og måske en tur i baren sammen med nogle af de øvrige gæster, hvis de da ikke er for trætte og gåar i seng.
I morgen er der atter en dag der starter kl. 06.30, for der er jo ingen tid at spilde.
Vi har det godt og varmt og jeg sender de bedste hilsner til jer alle - rundt omkring i verden.
Jeg har (som altid) snakket meget om denne tur, så det var rart at det kunne blive tid at komme afsted.
Jeg havde pakket let - d.v.s. 14 kg - der skulle være plads til indkøb i Kina.
Jeg havde regnet med, at jeg i Kina kunne åbne min blog og ad den vej "underholde" og fortælle om turen, men det var det desværre ikke så let. Da jeg endelig fik den åbnet i Xian, var den på kinesisk og jeg kunne ikke lige finde feltet hvor jeg kunne ændre sprog.
Jeg valgte istedet at sende et par mails - den først er skrevet efter det første døgn, altså fyldt med forhåndsindtryk og den får du her:
Det er ikke muligt at åbne bloggen, det er en skam. Du får istedet en hilsen denne vej. Det er lige nu lun Shanghai/aften her.Vi bor på et Best Western Hotel midt i Shanhaig, alle på enten 31. eller 32. etage, så der er udsigt og ingen støj. Det er et vældigt fint hotel, med alt hvad hjertet begærer / dog ikke en pool, som ellers godt kunne bruges i denne varme. Det er nemlig helt som jeg forestillede mig - varmt og klamt.
Vores rejse herned gik helt perfekt. Den var lang og drøj og det var aften (dagen efter) inden vi nåede hotellet her i Shanghai. Der var virkelig super betjening i flyene herned, mad og drikke, film og underholdning og tid til hvile, megen søvn blev det ikke til, men fint med det.
I lufthavnen i Beijing oplevede vi føerste sjove episode, da lufthavnspersonalet skulle skifte, linede alle op på række og gik samlet gennem det halve af lufthavnsbygningen to og to i ens uniformer, og der var ingen snakken eller vaklen i geleddet.
Selvom vi ankom sent tog vi ud at spise - selvfølgelig kinesisk-, dejlig mad og utrolig fin betjening. Efter aftensmaden sejlede vi en tur på Huangru floden, hvor vi så lyset i alle skyskraberne, reklamelys og iøvrigt lys og hele byen. Smukt syn på en varm aften.
I dag har vi været på udflugt hele dagen. Vi blev vækket kl 06.30 - ingen tid at spilde - og tog efter en dejlig morgenbuffet afsted med bussen kl. 8.00. Da jeg kiggede ud af vinduet kl. 6.30 var en flok kinesere igang med morgengymnastik på et lille torv overfor hotellet, der var også bogle der dansede - det så rigtigt hyggeligt ud.
Turen gik mod Suzhou og i km tror jeg ikke der var langt, men sikke en trafik. Alt er som jeg har læst og måske også forestillet mig, der er et mylder overalt, biler, cykler, cykler med el-motor, knallerter, scootere, busser og endelig de helt små i dette spil, forgængere.
Livet er farligt i trafikken i Shanghai hvis man er den lille, for her har den største fortrinsret - nemt at huske, men svært at færdes efter. Nåa, men efter to timer i bus landede vi i en 900 år gammel kinesisk have, hvor vi fik en guidet rundtur, men svenden løb af os alle - vi var næsten gennemblødte. Dernæst kørste vi videre til en silkefabrik hvor vi så hvordan silke bliver fremstillet - fra larve til silken. Der var naturligvis også mulighed for at shoppe og det gjorde vi så. Især silketørklæderne er utroligt smukke og lækre, så der er da nogle med hjem i kufferten.
Efter denne tur blev vi kørt i bus ned til kanalen - som er gravet med menneskekraft - hvor vi gik ombord paa en "floddamper", ikke noget pompøst, men et transportmiddel. Så sejlede vi op gennem kanalen som er 1794 km lang, helt til Beijing, vi tog dog ikke hele turen.
På halvvejen gik vi på land for at besøge et marked og en gammel bydel. Sikke noget gammelt skrammel, de bor beskidt og dårligt, men ser rimelige glade ud. Det er ikke sådan at kinesere går rundt og smiler, men de ser heller ikke sure ud. Nogle af dem er til at slå et smil af, som f.eks. "mastrosen" på båden vi sejlede med. Han var især et stort smil da han fik gang i handlen med os. Vi pruttede om priser på siv-kasketter, spillekort, tiger/balsam (som han lærte at sige...) og postkort. Han leverede såa fine salgstalenter og god underholdning at han fik lavet nogle rigtige gode handler og vi har nogle gaver med hjem til pakkespil m.v. GLÆD JER!
Efter flodturen tog vi til en silkebroderi-fabrik og så betagende broderikunst, broderi på begge sider - syet på en gang o.s.v. Meget flot, men det passer ikke lige ind hjemme hos mig - så det fik lov at blive her.
Herefter gik turen tilbage til Shanghai - to timer - hvor vi så netop er kommet tilbage efter endnu en omgang kinesisk buffet på restaurant. Ikke så godt som i går, men udmærket.
Vi har følt os lidt som får i dag. Har travet bag ved vores meget emsige lokale guide (hans engelske navn er Donald), som hele tiden helst skal have fuld kontrol og os og som ind imellem stresser os en smule. Men nu har vi fri og den står påa bad og måske en tur i baren sammen med nogle af de øvrige gæster, hvis de da ikke er for trætte og gåar i seng.
I morgen er der atter en dag der starter kl. 06.30, for der er jo ingen tid at spilde.
Vi har det godt og varmt og jeg sender de bedste hilsner til jer alle - rundt omkring i verden.
onsdag den 25. juli 2007
Hjemme igen
Kære alle
Så er jeg tilbage i Danmark igen og det er endda blevet hverdag.
Jeg nåede en helt fantastisk tur på bjerget lørdag aften da solen gik ned - virkeligt smukt!
På bjerget var der heller ikke grønt mere, det eneste der rigtigt var liv i, var bistaderne der summede det til gengæld af aktivitet.
Vi tog tidligt af sted søndag morgen. Der var valg i Tyrkiet og vi kunne ikke helt vide hvad det betød for trafik, kontrol m.v. Der var dog ingen forhindringer - turen gik planmæssigt og vi kunne stille os i den første kø kl. 06.45 i Izmir.
Vi forlod Tyrkiet i sol og ankom til Danmark i silende regn, der var endda tale om skybrud i København. Så galt gik det nu ikke mens vi opholdt os der. Da vi skulle have vores bagage i Tirstrup var det kun Lars`s kuffert der var med. Min ankom mandag formiddag (fra Istanbul) og Tonnys ankom mandag eftermiddag (også fra Istanbul).
Det var en søndag med regn fra vi ankom til jeg gik i seng sent søndag aften. Det var nemt at falde i søvn - køligt og i egen seng!
Nu går der jo ikke mange dage inden jeg igen længes efter solen, for her er det trist og koldt (for årstiden), men det varer lige en måneds tid inden jeg igen skal på farten - denne gang til Kina.
Det var dejligt at gense Tyrkiet, Manisa, Izmir og ikke mindst banditterne. Jeg lovede at komme og holde jul med dem, men mon ikke de er hjemme indenda?
Fortsat god sommer til alle.
Så er jeg tilbage i Danmark igen og det er endda blevet hverdag.
Jeg nåede en helt fantastisk tur på bjerget lørdag aften da solen gik ned - virkeligt smukt!
På bjerget var der heller ikke grønt mere, det eneste der rigtigt var liv i, var bistaderne der summede det til gengæld af aktivitet.
Vi tog tidligt af sted søndag morgen. Der var valg i Tyrkiet og vi kunne ikke helt vide hvad det betød for trafik, kontrol m.v. Der var dog ingen forhindringer - turen gik planmæssigt og vi kunne stille os i den første kø kl. 06.45 i Izmir.
Vi forlod Tyrkiet i sol og ankom til Danmark i silende regn, der var endda tale om skybrud i København. Så galt gik det nu ikke mens vi opholdt os der. Da vi skulle have vores bagage i Tirstrup var det kun Lars`s kuffert der var med. Min ankom mandag formiddag (fra Istanbul) og Tonnys ankom mandag eftermiddag (også fra Istanbul).
Det var en søndag med regn fra vi ankom til jeg gik i seng sent søndag aften. Det var nemt at falde i søvn - køligt og i egen seng!
Nu går der jo ikke mange dage inden jeg igen længes efter solen, for her er det trist og koldt (for årstiden), men det varer lige en måneds tid inden jeg igen skal på farten - denne gang til Kina.
Det var dejligt at gense Tyrkiet, Manisa, Izmir og ikke mindst banditterne. Jeg lovede at komme og holde jul med dem, men mon ikke de er hjemme indenda?
Fortsat god sommer til alle.
lørdag den 21. juli 2007
Friske frugter
Jeg synes aftenen i går var en succes. Det er jo ingen sag at sidde til bords med 5 banditter i bar overkrop. Når de så samtidig spiste godt af maden, som jeg forberedte i bar mave, så bliver jeg glad. Der har sikkert været en liflig duft i huset i nat, efter en omgang bøf med bløde løg og godt med tyk brun sovs.
I dag er endnu en varm dag, i formiddag var det dog til at holde ud at sidde lidt ude i solen. Det er det ikke her i eftermiddag - 45 grader. Jeg ville ønske at varmen og solen var bedre fordelt, så alle i Danmark kunne dele det med mig. Jeg er også sikkert på at jeg allerede i næste uge vil sukke efter sol og varme, hvis ikke sommervejret er blevet bedre siden jeg drog fra Danmark i mandags.
Jeg har været en tur på det lokale marked i dag og det er vist hvad jeg skal foretage mig på egen hånd i dag. Lars Bo og Henning kom og hentede mig i bilen, de klarede indkøbene i Migros mens jeg nød alle de friske frugter og grønsager på markedet. Utroligt flotte varer - til ingen penge.
Lige nu er det sæson for ferskner og druer og de smager bedre end slik.
Jeg så grønsager som jeg aldrig har set før, får desværre nok aldrig afvide hvad det var for nogle og hvad de skal bruges til.
Naboerne plasker rundt i deres svimming-pool, det er ikke til at holde ud at høre på når jeg ikke engang kan få koldt vand ud af haveslangen....
I aften står den på hot-dogs, jo vi spiser godt her i Bandithuset. Hvis det er lidt køligere i aften (mens det lyst) vil jeg prøve at lokke Henning med en tur på bjerget, jeg vil gerne lige op og nyde udsigten endnu engang. Sådan så det ud på den sidste tur jeg havde i april:
Fortsat god weekend til alle i Danmark.
I dag er endnu en varm dag, i formiddag var det dog til at holde ud at sidde lidt ude i solen. Det er det ikke her i eftermiddag - 45 grader. Jeg ville ønske at varmen og solen var bedre fordelt, så alle i Danmark kunne dele det med mig. Jeg er også sikkert på at jeg allerede i næste uge vil sukke efter sol og varme, hvis ikke sommervejret er blevet bedre siden jeg drog fra Danmark i mandags.
Jeg har været en tur på det lokale marked i dag og det er vist hvad jeg skal foretage mig på egen hånd i dag. Lars Bo og Henning kom og hentede mig i bilen, de klarede indkøbene i Migros mens jeg nød alle de friske frugter og grønsager på markedet. Utroligt flotte varer - til ingen penge.
Lige nu er det sæson for ferskner og druer og de smager bedre end slik.
Jeg så grønsager som jeg aldrig har set før, får desværre nok aldrig afvide hvad det var for nogle og hvad de skal bruges til.
Naboerne plasker rundt i deres svimming-pool, det er ikke til at holde ud at høre på når jeg ikke engang kan få koldt vand ud af haveslangen....
I aften står den på hot-dogs, jo vi spiser godt her i Bandithuset. Hvis det er lidt køligere i aften (mens det lyst) vil jeg prøve at lokke Henning med en tur på bjerget, jeg vil gerne lige op og nyde udsigten endnu engang. Sådan så det ud på den sidste tur jeg havde i april:
Som det ses var turen allerede hård i april måned og da var det jo slet ikke så varmt.
Fortsat god weekend til alle i Danmark.
fredag den 20. juli 2007
Tina i Tyrkiet - igen
Kære blog-venner
Så er jeg for en kort stund tilbage i huset i Manisa og det er et godt og glædeligt gensyn. Meget er ændret siden jeg var her sidst, men jeg vil næsten sværge på at flere ting slet ikke har flyttet sig :-)
Vi (Henning og jeg) ankom sammen med Peter til Izmir mandag aften. Vi var med de "sædvanlige" rutefly, via København og Istanbul inden vi landede i Izmir. Vi havde en hyggelig og behagelig rejse, hvor vi i Kastrup endda, som bonus, fik "besøg" af Grethe. Det var sødt at hende at sende os godt afsted - selvom vi var lige ved at misse flyet. Da vi nåede frem til gaten (det tog lidt længere tid end beregnet) lukkede den, men der var fortsat kø ved skranken, så vi kunne godt nå at komme med ombord - heldigt nok.
Lars og Tonny hentede os i lufthavnen og Henning og jeg blev herefter kørt til døren på Hotel Konak i Izmir, mens Peter skulle med tilbage til Manisa, for at passe job næste morgen.
Vi har boet pragtfuldt i Izmir, udsigt fra 9. etage over havnen i Izmir. Om aftenen med smukt lys over byen. Det har været varmt - meget varmt at være i Izmir, så efter at have brugt den første dag på at shoppe og drysse rundt i byen og på havnen, valgte vi at leje en bil.
Vi tog næste morgen afsted mod Cesme med badetøj og koldt vand i bagagen. Første stop blev ved Grand Otel Ontur, hvor jeg tidligere i år boede med Grethe. Vi sneg os ind på den private strand og tilbragte 3 timer ved og i vandet, herligt.
Derefter tog vi ind til Cesme og fik en dejligt frokost på havnen. Så skulle der (jo) lige shoppes lidt igen, det hører næsten med.
Vi fik anbefalet en god strand på den anden side af havnen/byen og tog afsted i den tro, at vi kunne finde det sted hvor vi tidligere har været på ferie med Dansk Folkeferie. Men ak nej, det fandt vi ikke. Vi fandt dog den dejligste hvide sandstrand med smukt og varmt hav. Det blev endnu til nogle timer i solen og havet, inden vi ved 18-tiden vendte snuden mod Izmir.
Det var dejligt at have en dags "charter-ferie" ved strand og hav, det kunne ses på kroppen at den dagen efter havde bedst af at være pakket ind.
Torsdag var opbruds- og rejsedag fra Izmir. Vi havde hyret en vaks taxachauffør til at køre os til Manisa, det gjorde han godt og billigt.
Peter og Lars var hjemme og spise frokost da vi ankom, det var dejligt at hilse på dem igen.
Siden jeg var her sidst for tre måneder siden er der sket meget med naturen. Det hele bærer præg af varme, meget varme og tørke. Det er gult og svedent, hvor det i foråret var grønt og frodigt. Frugttræer står og hænger dovent og det er sparsomt med blomster rundt omkring.
Jeg er rigtig glad for at jeg var her i foråret og oplevede Tyrkiet fra den smukke side.
En anden ting er varmen - de fede må svede og jeg har det ganske varmt. Da jeg ikke på samme måde som de øvrige danskere har haft tid at vænne mig til varmen, kan jeg slet ikke være i solen om dagen. Temperaturen var i aftes kl. 18 på 39 grader, så skal der ikke megen matematik til at regne ud at det er varmt midt på dagen.
Det blev dog til et hurtigt besøg på fabrikken i aftes, det var spændende at (gen)se maskinen, som nu efterhånden ser ud at være klar til at blive startet - men hvad ved jeg?
Det er hyggeligt at være i området igen og det er forbløffende hurtigt jeg føler mig "hjemme" igen, dog kun for de næste to dage (hvis altså Turkish Airlines vil flyve os hjem, vi har hørt varsel om strejke til valget er overstået på søndag).
I aften har jeg fået lov at serverer middag for banditterne, som alle trænger til lidt sul på kroppen.
Der er mere Lucky Luke over dem end der er bandit - de er jo ikke andet end streger i luften.
Indtil da håber jeg at nyde dagen ude og inde, jeg skal da også ud at gå lidt og se på omgivelserne. Det virker lidt som om området "sover", men det er vel bare tempoet der er sådan her om sommeren.
Så er jeg for en kort stund tilbage i huset i Manisa og det er et godt og glædeligt gensyn. Meget er ændret siden jeg var her sidst, men jeg vil næsten sværge på at flere ting slet ikke har flyttet sig :-)
Vi (Henning og jeg) ankom sammen med Peter til Izmir mandag aften. Vi var med de "sædvanlige" rutefly, via København og Istanbul inden vi landede i Izmir. Vi havde en hyggelig og behagelig rejse, hvor vi i Kastrup endda, som bonus, fik "besøg" af Grethe. Det var sødt at hende at sende os godt afsted - selvom vi var lige ved at misse flyet. Da vi nåede frem til gaten (det tog lidt længere tid end beregnet) lukkede den, men der var fortsat kø ved skranken, så vi kunne godt nå at komme med ombord - heldigt nok.
Lars og Tonny hentede os i lufthavnen og Henning og jeg blev herefter kørt til døren på Hotel Konak i Izmir, mens Peter skulle med tilbage til Manisa, for at passe job næste morgen.
Vi har boet pragtfuldt i Izmir, udsigt fra 9. etage over havnen i Izmir. Om aftenen med smukt lys over byen. Det har været varmt - meget varmt at være i Izmir, så efter at have brugt den første dag på at shoppe og drysse rundt i byen og på havnen, valgte vi at leje en bil.
Vi tog næste morgen afsted mod Cesme med badetøj og koldt vand i bagagen. Første stop blev ved Grand Otel Ontur, hvor jeg tidligere i år boede med Grethe. Vi sneg os ind på den private strand og tilbragte 3 timer ved og i vandet, herligt.
Derefter tog vi ind til Cesme og fik en dejligt frokost på havnen. Så skulle der (jo) lige shoppes lidt igen, det hører næsten med.
Vi fik anbefalet en god strand på den anden side af havnen/byen og tog afsted i den tro, at vi kunne finde det sted hvor vi tidligere har været på ferie med Dansk Folkeferie. Men ak nej, det fandt vi ikke. Vi fandt dog den dejligste hvide sandstrand med smukt og varmt hav. Det blev endnu til nogle timer i solen og havet, inden vi ved 18-tiden vendte snuden mod Izmir.
Det var dejligt at have en dags "charter-ferie" ved strand og hav, det kunne ses på kroppen at den dagen efter havde bedst af at være pakket ind.
Torsdag var opbruds- og rejsedag fra Izmir. Vi havde hyret en vaks taxachauffør til at køre os til Manisa, det gjorde han godt og billigt.
Peter og Lars var hjemme og spise frokost da vi ankom, det var dejligt at hilse på dem igen.
Siden jeg var her sidst for tre måneder siden er der sket meget med naturen. Det hele bærer præg af varme, meget varme og tørke. Det er gult og svedent, hvor det i foråret var grønt og frodigt. Frugttræer står og hænger dovent og det er sparsomt med blomster rundt omkring.
Jeg er rigtig glad for at jeg var her i foråret og oplevede Tyrkiet fra den smukke side.
En anden ting er varmen - de fede må svede og jeg har det ganske varmt. Da jeg ikke på samme måde som de øvrige danskere har haft tid at vænne mig til varmen, kan jeg slet ikke være i solen om dagen. Temperaturen var i aftes kl. 18 på 39 grader, så skal der ikke megen matematik til at regne ud at det er varmt midt på dagen.
Det blev dog til et hurtigt besøg på fabrikken i aftes, det var spændende at (gen)se maskinen, som nu efterhånden ser ud at være klar til at blive startet - men hvad ved jeg?
Det er hyggeligt at være i området igen og det er forbløffende hurtigt jeg føler mig "hjemme" igen, dog kun for de næste to dage (hvis altså Turkish Airlines vil flyve os hjem, vi har hørt varsel om strejke til valget er overstået på søndag).
I aften har jeg fået lov at serverer middag for banditterne, som alle trænger til lidt sul på kroppen.
Der er mere Lucky Luke over dem end der er bandit - de er jo ikke andet end streger i luften.
Indtil da håber jeg at nyde dagen ude og inde, jeg skal da også ud at gå lidt og se på omgivelserne. Det virker lidt som om området "sover", men det er vel bare tempoet der er sådan her om sommeren.
mandag den 16. april 2007
Onsdag den 11. april 2007
Efter en noget urolig nat stod vi op kl. 5.20. Der var stille i huset, så vi listede rundt og gjorde os klar til at køre til Izmir.
Det var lidt vemodigt at gå rundt i huset og vide at det måske var for sidste gang - det havde jo været mit hjem i to måneder.
Jeg fik skrevet en lille hilsen til banditterne, som de kunne læse mens morgenkaffen blev drukket.
Kl. 6.10 kørte vi (Peter - den trofaste og altid tjenestevillige chauffør - Henning og mig) mod Izmir. Der var ikke megen trakfik sådan en tidlig onsdag morgen, så vi ankom til lufthavnen 45 minutter efter.
Jeg blev hurtigt tjekket ind og så gik den næste ½ time i køen til sikkerhedstjek, men da der ikke rigtig var andet at foretage sig i lufthavnen, var det helt okay.
Flyveturen til Istanbul var behagelig og foregik i stille vejr med en sigtbarhed på 100 (det må det jo hedde når vejret er helt klart). Jeg fik morgenmad på turen, herligt!
I Istanbul, som er en rigtig tyrkerlufthavn, var der liv og glade dage. Mange mennesker og af forskellige nationaliteter. Der var nok at se på, men ikke megen tid. Vi lettede fra Izmir i regnvejr og flyveturen mod København var ikke med fin sigtbarhed, så der var mulighed for en lille lur.
I København havde vi en meget dramatisk landing. Jeg ved ikke om der kom lidt turbulens da maskinen skulle på jorden, men ihvertfald krængede den helt over til den side hvor jeg sad (sidetung???) og var ved at fortsætte ud i græsset. Der var både kvinder og mænd der skreg, måske en smule for dramatisk efter min mening, jeg skulle jo også videre med fly, så behøvede ikke deres hysteri.
I København skinnede solen fra skyfri himmel og jeg var nu så spændt på at komme hjem, at jeg gjorde klar til sikkerhedstjek uden at have boardingkort - nå, det var jo til at grine af og ændre på.
Flyveturen fra København til Tirstrup (sammen med alle mappedyrene) gik fint, det var dejligt at gense Danmark fra luften, men endnu bedre var det at mærke jorden under sig i Tirstrup.
Jeg blev modtaget af Mette, mor, Pylle og Freya - alle med flag. Freya underholdt lufthavnen med sin glade velkomstsang og tillod mig ikke at hilse på de andre før hun var færdig med at sige goddag.
Det var rigtig dejligt at gense alle igen - vi kørte alle til Irisvej, hvor min mor havde forberedt en frokost med sild, varm leverpostej, frikadeller, rødkål og rødbeder. Meget dansk og dejligt!
Lis kom på visit med blomster og velkomstknus og blev en del af selskabet og Mona kom en flot buket og et velkommet hjem. Herligt at blive så godt modtaget.
Det blev sent den aften inden jeg var færdig med at snuse til mit hjem, underligt at være tilbage og med en følelse af at savne banditterne i Manisa.
- men godt var det at sove i sin egen seng igen!
Det var lidt vemodigt at gå rundt i huset og vide at det måske var for sidste gang - det havde jo været mit hjem i to måneder.
Jeg fik skrevet en lille hilsen til banditterne, som de kunne læse mens morgenkaffen blev drukket.
Kl. 6.10 kørte vi (Peter - den trofaste og altid tjenestevillige chauffør - Henning og mig) mod Izmir. Der var ikke megen trakfik sådan en tidlig onsdag morgen, så vi ankom til lufthavnen 45 minutter efter.
Jeg blev hurtigt tjekket ind og så gik den næste ½ time i køen til sikkerhedstjek, men da der ikke rigtig var andet at foretage sig i lufthavnen, var det helt okay.
Flyveturen til Istanbul var behagelig og foregik i stille vejr med en sigtbarhed på 100 (det må det jo hedde når vejret er helt klart). Jeg fik morgenmad på turen, herligt!
I Istanbul, som er en rigtig tyrkerlufthavn, var der liv og glade dage. Mange mennesker og af forskellige nationaliteter. Der var nok at se på, men ikke megen tid. Vi lettede fra Izmir i regnvejr og flyveturen mod København var ikke med fin sigtbarhed, så der var mulighed for en lille lur.
I København havde vi en meget dramatisk landing. Jeg ved ikke om der kom lidt turbulens da maskinen skulle på jorden, men ihvertfald krængede den helt over til den side hvor jeg sad (sidetung???) og var ved at fortsætte ud i græsset. Der var både kvinder og mænd der skreg, måske en smule for dramatisk efter min mening, jeg skulle jo også videre med fly, så behøvede ikke deres hysteri.
I København skinnede solen fra skyfri himmel og jeg var nu så spændt på at komme hjem, at jeg gjorde klar til sikkerhedstjek uden at have boardingkort - nå, det var jo til at grine af og ændre på.
Flyveturen fra København til Tirstrup (sammen med alle mappedyrene) gik fint, det var dejligt at gense Danmark fra luften, men endnu bedre var det at mærke jorden under sig i Tirstrup.
Jeg blev modtaget af Mette, mor, Pylle og Freya - alle med flag. Freya underholdt lufthavnen med sin glade velkomstsang og tillod mig ikke at hilse på de andre før hun var færdig med at sige goddag.
Det var rigtig dejligt at gense alle igen - vi kørte alle til Irisvej, hvor min mor havde forberedt en frokost med sild, varm leverpostej, frikadeller, rødkål og rødbeder. Meget dansk og dejligt!
Lis kom på visit med blomster og velkomstknus og blev en del af selskabet og Mona kom en flot buket og et velkommet hjem. Herligt at blive så godt modtaget.
Det blev sent den aften inden jeg var færdig med at snuse til mit hjem, underligt at være tilbage og med en følelse af at savne banditterne i Manisa.
- men godt var det at sove i sin egen seng igen!
fredag den 13. april 2007
10. april
Afrejsedag for Grethe - SUK!
Vi skulle have de sidste oplevelser med og havde da også lige lidt TRY at brænde af. Vi drev lidt rundt i de forskellige kvarterer, efter vi endnu engang havde spist morgenmad på gaden.
Vi fik lov at stille vores bagage på Vandrehjemmet til kl. 13.00, så det var meget fint.
Vi endte stort set de samme steder som dagen før. På Keramelti, Konak Pier og gik ad havnepromenaden retur mod Vandrehjemmet. Frokosten bestod af mad fra en af de mange vogne med brød, der er rundt i byerne - en ny variant, så havde vi næsten prøvet det hele.
Grethe blev afleveret i lufthavnen kl. 14.00 og derefter gik det retur til Manisa. Jeg havde resten af eftermiddagen for mig selv og startede med at nyden solen. Jeg havde ingen ro, skulle hele tiden lige et eller andet - sådan har jeg det inden åbenbart afrejser. Det var egentlig synd at forlade det gode vejr udenfor, men som sagt ingen ro. Jeg besluttede mig for at gøre huset rent - slutrengøring i "gave" til banditterne, det vidste jeg at de ville blive glade for (hvad de også gjorde - jeg er sikker på at de i årene fremover, vil forbinde duften af Ajax med mig...)
SÅ kunne jeg ikke udsætte pakning længere, selvom jeg hele dagen havde lavet overspringsøvelser - det skulle jo gøres. Jeg måtte efterlade en del af mit tøj og bøger i Tyrkiet (jeg håber Henning tager det med hjem) for at have plads til alle mine indkøb. Jeg måtte også pakke i Henning`s nyindkøbte STORE kuffert, min egen var blevet for lille. Det hele lykkedes - 23 kg blev presset sammen i kufferten.
Så måtte jeg vemodigt tage afsked med banditterne en efter en - det var ikke let. Jeg har fået nye venner for livet. De tog imod mig med åbne arme og vil altid have en plads i mit hjerte. De har været med til at gøre opholdet til en stor oplevelse og fornøjelse og de har lært mig at med tolerance kommer man langt - jeg synes de er rigtig gode til at bo sammen og at bo sammen med!
Vi skulle have de sidste oplevelser med og havde da også lige lidt TRY at brænde af. Vi drev lidt rundt i de forskellige kvarterer, efter vi endnu engang havde spist morgenmad på gaden.
Vi fik lov at stille vores bagage på Vandrehjemmet til kl. 13.00, så det var meget fint.
Vi endte stort set de samme steder som dagen før. På Keramelti, Konak Pier og gik ad havnepromenaden retur mod Vandrehjemmet. Frokosten bestod af mad fra en af de mange vogne med brød, der er rundt i byerne - en ny variant, så havde vi næsten prøvet det hele.
Grethe blev afleveret i lufthavnen kl. 14.00 og derefter gik det retur til Manisa. Jeg havde resten af eftermiddagen for mig selv og startede med at nyden solen. Jeg havde ingen ro, skulle hele tiden lige et eller andet - sådan har jeg det inden åbenbart afrejser. Det var egentlig synd at forlade det gode vejr udenfor, men som sagt ingen ro. Jeg besluttede mig for at gøre huset rent - slutrengøring i "gave" til banditterne, det vidste jeg at de ville blive glade for (hvad de også gjorde - jeg er sikker på at de i årene fremover, vil forbinde duften af Ajax med mig...)
SÅ kunne jeg ikke udsætte pakning længere, selvom jeg hele dagen havde lavet overspringsøvelser - det skulle jo gøres. Jeg måtte efterlade en del af mit tøj og bøger i Tyrkiet (jeg håber Henning tager det med hjem) for at have plads til alle mine indkøb. Jeg måtte også pakke i Henning`s nyindkøbte STORE kuffert, min egen var blevet for lille. Det hele lykkedes - 23 kg blev presset sammen i kufferten.
Så måtte jeg vemodigt tage afsked med banditterne en efter en - det var ikke let. Jeg har fået nye venner for livet. De tog imod mig med åbne arme og vil altid have en plads i mit hjerte. De har været med til at gøre opholdet til en stor oplevelse og fornøjelse og de har lært mig at med tolerance kommer man langt - jeg synes de er rigtig gode til at bo sammen og at bo sammen med!
Abonner på:
Opslag (Atom)